18. okt. 2024 kl. 17:06
196 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Medie: Lundbeckfonden undersøger muligheden for at sælge ...

Redningstjenesten Falck kan stå over for at blive solgt eller børsnoteret.

I hvert fald undersøger ejerne, der både tæller Lundbeckfonden og Lego-familiens Kirkbi, de fremtidige muligheder for selskabet.

Det skriver Bloomberg News på baggrund af unavngivne kilder med kendskab til sagen.

Bliver det aktuelt, ventes selskabet at blive værdisat til omkring 1,5 mia. euro, hvilket svarer til lige over 11 mia. kr.

Ifølge Bloomberg News har ejerne afholdt møder med potentielle rådgivere, der skal undersøge mulighederne for selskabet, herunder frasalg eller selvstændig notering. Samtalerne er lige nu på et indledende stadie, og ejerne kan også ende med at holde fast i deres ejerandele, lyder det fra kilderne.

Lundbeckfonden er den største - og kontrollerende - ejer med 58 pct. af aktierne i Falck. Hertil har Kirkbi, der er Lego-familiens investeringsselskab, en andel på 28 pct. Tryghedsgruppen, som er hovedejer af Tryg og Trygfonden, sidder på 14 pct.

Hverken Lundbeckfonden, Kirkbi eller Falck har ønsket at kommentere historien over for Bloomberg News.

Det danske selskab driver 3000 ambulancer i samlet 11 lande. Hertil kommer brandbekæmpelse og redningstjenester.

Falck har tidligere været børsnoteret, men blev pillet af børsen tilbage i 2005 efter ti år, da ATP samt Nordic Capital overtog selskabet, skriver Bloomberg.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her