Den militante palæstinensiske gruppe Hamas er gået med til et våbenhvileforslag fra den amerikanske udsending Steve Witkoff.
Det oplyser en palæstinensisk embedsmand tæt på gruppen til nyhedsbureauet Reuters.
Udmeldingen er ikke bekræftet af navngivne kilder, og Israel afviser ifølge en israelsk embedsmand forslaget totalt.
Udspillet omfatter ifølge den palæstinensiske kilde, at ti gidsler frigives, og at der skal være 70 dages våbenhvile.
Der skal også være en "delvis israelsk tilbagetrækning".
Hamas modtog forslaget via mæglere, lyder det.
Også nyhedsbureauet AFP erfarer, at Hamas har accepteret mæglernes seneste våbenhvileforslag. Det sker med henvisning til en unavngiven Hamas-kilde.
En israelsk embedsmand siger imidlertid til Reuters, at ingen ansvarlig regering ville gå med til den aftale, som Hamas siger ja til. Han hævder, at Hamas ikke reelt er interesseret i at stoppe krigen.
Derudover afviser den israelske embedsmand, at forslaget kommer fra den amerikanske udsending Steve Witkoff.
Den seneste tid har Israel skruet markant op for offensiven i det krigshærgede område.
Der har været flere forhandlingsrunder uden gennembrud, efter at en våbenhvile brød sammen midt i marts.
Israels erklærede mål er at eliminere Hamas´ militære og administrative formåen.
Inden starten på den seneste offensiv sagde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu:
- I de kommende dage går vi ind med fuld styrke for at fuldføre operationen. At fuldende operationen betyder at besejre Hamas.
- Der bliver ikke nogen situation, hvor vi stopper krigen. En midlertidig våbenhvile kan ske, men vi går hele vejen.
/ritzau/
Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her