25. apr. 2024 kl. 06:34
32 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Metas prognose skuffedede - aktien styrtdykkede i efterma...

Meta Platforms salgsprognose for andet kvartal var en skuffelse for Wall Street, hvorfor selskabets aktie dykkede med 15,1 pct. i eftermarkedet onsdag aften.

Koncernen, der ejer de sociale medier Facebook, Instagram og Whatsapp, venter en omsætning i de igangværende tre måneder af 2024 på 36,50-39,00 mia. dollar, altså med et midtpunkt i 37,75 mia. dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde sat næsen op efter mere nemlig 38,24 mia. dollar.

Den langsigtede prognose for omsætningen hæves imidlertid til 96-99 mia. dollar for hele 2024, mens 94-99 mia. dollar var den hidtidige udmelding. Midtpunktet i den opjusterede prognose ligger i 97,50 mia. dollar, mens konsensus på Wall Street lyder på 96,87 mia. dollar.

Til gengæld løfter koncernen også forventningerne til investeringerne til 35-40 mia. dollar i år fra 30-37 mia. dollar, fordi Meta øger hastigheden i infrastruktur-investeringerne for at støtte udbygningen af kunstig intelligens.

BEDRE END VENTET I FØRSTE KVARTAL

Den sociale medie-koncern leverede ellers et bedre end ventet første kvartal, hvor selskabet oplevede en stigning i omsætningen på 27 pct. til 36,46 mia. dollar mod ventede 36,12 mia. dollar.

Den fremgang var skabt på baggrund af en stigning i antallet af daglige brugere i marts på 7 pct. på årsbasis til 3,24 mia. brugere, mens annoncevisningerne i perioden steg med 20 pct., og den gennemsnitlige indtægt per annonce lå 6 pct. højere.

Det justerede overskud per aktie blev på 4,71 dollar, sammenlignet med 2,20 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 4,51 dollar, ifølge Bloomberg News.

- Det har været en god start på året. Den nye version af Meta AI med Llama 3 er endnu et skridt mod at opbygge verdens førende AI. Vi ser sund vækst på tværs af vores apps, og vi fortsætter med at gøre stabile fremskridt med også at opbygge metaverset, siger Mark Zuckerberg, grundlægger og administrerende direktør i Meta Platforms, i regnskabet.

Det justerede nettoresultat blev på 12,37 mia. dollar mod et bud på Wall Street på 12,07 mia. dollar. Driftsresultatet, målt på justeret EBITDA, landede samtidig på 20,75 mia. dollar - præcis som ventet.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

08. mar. 2024 kl. 14:05

Nu er det tid til at tjekke årsopgørelsen

Nu er det tid til at tjekke årsopgørelsen
22. mar. 2024 kl. 18:00

Kan Novo forsætte væksten?

Kan Novo forsætte væksten?
08. mar. 2024 kl. 15:00

Danmarks bedste obligationsfond

Danmarks bedste obligationsfond
15. apr. 2024 kl. 15:20

Megatrends leverer flotte afkast

Megatrends leverer flotte afkast
23. feb. 2024 kl. 10:05

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling
17. apr. 2024 kl. 09:00

Megatrends: Robotterne kommer

Megatrends: Robotterne kommer

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her