16. dec. 2024 kl. 11:19
114 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Microstrategy belønnes i formarkedet for optagelse i Nasd...

Amerikanske Microstrategy går en god handelsdag i møde mandag, efter at det bitcoin-tunge selskab er blevet indlemmet i det fornemme selskab i aktieindekset Nasdaq-100.

Det skriver Investing.com

Microstrategy, som egentlig har sine hovedaktiviteter inden for softwareløsninger, skiftede strategi i 2020 og begyndte at investere i bitcoin som et reserveaktiv i en tid med faldende indtægter fra sin softwareforretning.

I dag har virksomheden titlen som den største virksomhedsejer af bitcoin, skriver Investing.com

Alene i år er aktien steget med knap 550 pct. sideløbende med bitcoin-prisen, som ligeledes er skudt i vejret.

I dag har Microstrategy opnået en markedsværdi på omkring 94 mia. dollar, og det er nok til at blive tilføjet til Nasdaq-100-indekset, som består af Nasdaqs 100 største ikke-finansielle selskaber målt på markedsværdi.

Microstrategy vil sammen med Palantir og Axon Enterprises blive indlemmet i indekset den 23. december.

I formarkedet mandag ligger aktien oppe med 6,1 pct. til 433,65 dollar i timerne op til børsåbning.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her