19. feb. 2025 kl. 15:21
106 visninger

Møns Bank FY: Investeringer i organisationen koster på bu...

Møns Bank havde fremgang i indtægterne i 2024, men øgede udgifter til organisationen koster på bundlinjen. For det nye år ventes resultatet at falde yderligere.

Det viser bankens årsregnskab onsdag.

Basisdriften faldt i løbet af året med 11,8 pct. til 80,7 mio. kr. Det koster på resultatet, hvor der før skat lå 107,3 mio. kr. fra 114,4 mio. kr. i 2023, som beskrives som "et ekstraordinært godt år".

- Vi er meget tilfredse med resultatet før skat og basisdriften, som er den egentlige bankdrift. Det solide resultat er drevet af de positive effekter fra et højere generelt renteniveau, som er en fordel for en bank som Møns Bank, hvor vi har stor overskudslikviditet, siger bankdirektør Per Sjørup Christiansen i forbindelse med regnskabet.

Tilbagegangen skyldes ifølge Møns Bank, at nettorente- og gebyrindtægterne kun steg en smule, mens der i løbet af året samtidig blev investeret en del i organisationen som led i bankens vækststrategi.

For det nye år venter banken et resultat før skat i intervallet 40-70 mio. kr. og en basisdrift i niveauet 40-60 mio. kr.

Den ventede tilbagegang i 2025 skyldes geopolitiske usikkerheder, lavere renter og højere lønomkostninger, lyder det.

Bankaktien falder onsdag 1,7 pct. til 234 kr.



Tabel for Møns Banks årsregnskab for 2024:

#

Mio. kr.                       FY 2024 FY 2023

----------------------------------------------

Netto rente- og gebyrindtægter     244   239,0

Resultat før nedskriv på          80,7    91,5

udlån, kursreg. og skat

(basisdrift)

Nedskrivninger                    -2,3    -2,8

Resultat før skat                107,3   114,4

Nettoresultat                     83,8    88,1

Udbytte pr. aktie (kr.)              6       4

----------------------------------------------

#



Møns Banks forventninger til 2025:

#

Mio. kr.          Ved FY 2024 21. januar 2025

---------------------------------------------

Basisdrift              40-60           40-60

Resultat før skat       40-70           40-70

---------------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her