15. jun. 2023 kl. 17:07
159 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Nationalbanken hæver indskudsrenten til højeste niveau si...

Nationalbanken sætter renten op og følger dermed trækket fra Den Europæiske Centralbank, ECB, tidligere torsdag.

Foliorenten, også kendt som indskudsrenten, sættes op med 25 basispoint til 3,10 fra tidligere 2,85 pct. Det er det højeste niveau siden slutningen af 2008.

- Renteforhøjelsen sker som følge af, at Den Europæiske Centralbank, ECB, har forhøjet sin toneangivende pengepolitiske rente, renten på indlånsfaciliteten, med 0,25 procentpoint. Dermed holdes det pengepolitiske rentespænd uændret, oplyser Nationalbanken torsdag eftermiddag.

Samtidig er udlånsrenten hævet til 3,25 pct. fra 3,00 pct. og diskontoen til 3,10 pct. fra 2,85 pct.

Nationalbanken følger traditionelt efter ECB af hensyn til fastkurspolitikken, men størrelsen af renteændringen behøver ikke være én til én.

Så sent som i februar og i oktober sidste år hævede Nationalbanken således mindre end sin europæiske kollega efter en periode, hvor kronen havde været ret stærk over for euro, hvilket havde gjort det nødvendigt for Nationalbanken at intervenere.

Denne gang har kronen dog ikke været under pres, konstaterer cheføkonom i Nykredit, Palle Sørensen.

- Nationalbanken har ikke haft behov for at intervenere i valutamarkedet de seneste måneder. Og siden Nationalbanken sidst hævede renten mindre end ECB, har kronen da også handlet relativt langt fra de historiske interventionsniveauer. Det er således på ingen måde overraskende, at Nationalbanken følger ECB en til en, skriver cheføkonomen i en kommentar.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her