25. nov. 2025 kl. 09:35
49 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Nationalbanken om bankernes cybersikkerhed: Der er muligh...

Den finansielle sektor i Danmark er robust, men der er fortsat mulighed for forbedring.

Det fremgår af en analyse fra Nationalbanken, der er offentliggjort tirsdag.

Samlet er der finansielle transaktioner i den danske infrastruktur for over 700 mia. kr. dagligt. Det drejer sig om blandt andet køb i butikker og lønoverførsler. Og det er vigtigt, at de er beskyttet mod cyberangreb og andre hændelser, påpeger Nationalbanken.

- Trusselbilledet kræver vedvarende arbejde for at øge cyberrobustheden, påpeger Nationalbanken i analysen.

- Driften af kritisk finansiel infrastruktur kan trues af alvorlige cyberangreb eller andre hændelser, der kan give forstyrrelser og nedbrud. I særligt kritiske situationer kan det udgøre en trussel mod både de enkelte finansielle virksomheders fortsatte drift og den finansielle stabilitet. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne arbejder kontinuerligt på at forhindre både nedbrud og angreb fra ondsindede aktører, og at de forbereder sig på at håndtere kritiske situationer, der måtte opstå, skriver Nationalbanken.

Og på trods af en generel sikkerhed kan der ske forbedringer som et endnu bedre overblik over datatrafik, yderligere beskyttelse mod cyberangreb, forberedelse på implementering af kvantesikker kryptering og eksekverbare exitstrategier, det vil sige muligheden for at udskifte en leverandør uden afbrud af forretningsaktiviteter.

- Blandt forbedringsområderne er også yderligere forberedelse af beredskab og genopretning af systemer og data i ekstreme, plausible scenarier, og endelig er der også mulighed for forbedring af ledelsesengagementet enkelte steder, påpeger Nationalbanken.

TRUSLER FRA ONDSINDEDE AKTØRER

Trusselsbilledet er sammensat af forskelligartede trusler fra ondsindede aktører med forskellige intentioner og kompetencer, for eksempel fra cyberkriminelle og hybride angreb. Samtidig vinder nye teknologier frem, som også forventes brugt af ondsindede aktører, fremgår det af analysen.

- Det sammensatte risikobillede betyder, at det er vigtigt at følge udviklingen tæt for at opretholde et højt niveau af robusthed over for truslerne, skriver Nationalbanken.

Og at det er et område i vækst, viser data. Andelen af europæiske banker, der har registreret cyberangreb, som resulterede i betydelige hændelser i den finansielle sektor, er steget fra 25 pct. i 1. halvår 2024 til 35 pct. i 2. halvår 2024.

Af analysen fremgår det også, at geopolitiske spændinger er en af de faktorer, der påvirker trusselsbilledet.

- Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, vurderer, at Rusland for øjeblikket fører en hybridkrig mod Nato og Vesten, og at det er meget sandsynligt, at den hybride trussel fra Rusland mod Nato vil stige i de kommende år, skriver Nationalbanken og påpeger, at også andre geopolitiske forhold giver løbende anledning til bekymringer, for eksempel gav regeringsskiftet i USA i januar 2025 anledning til usikkerhed.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her