08. okt. 2025 kl. 10:19
49 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Nationalbanken ser kraftigt stigende lejlighedspriser som...

En af de største risici for den danske økonomi lige nu er de heftigt stigende lejlighedspriser - særligt i og omkring København.

Sådan lyder det fra Ulrik Nødgaard, der er vicedirektør for Nationalbanken, i et interview med Bloomberg TV.

- Vores fokus er på boligmarkedet omkring København. Når man taler om risiko, er det et område, vi fokuserer på, siger Ulrik Nødgaard ifølge nyhedsbureauet.

Efter endnu en stor tocifret stigning i lejlighedspriserne over det seneste år er priserne nu omkring 60 pct. over det nationale gennemsnit.

- Vi vil gerne undgå en selvopfyldende udvikling, hvor folk tror, at de er nødt til at komme ind på markedet drevet af frygten for at gå glip af noget, siger Ulrik Nødgaard og henviser dermed til et marked, hvor prisstigningerne bliver drevet af spekulation om mere i vente i fremtiden.

Han peger samtidig på, at man skal være varsom med at overdrive effekten af, at medicinalkæmpen Novo Nordisk har oplevet nedgang i år og har annonceret en stor fyringsrunde.

For selv om det har fået effekt på prognoserne for den økonomiske vækst i år, er det ikke noget, som for alvor får alarmklokkerne til at ringe hos Nationalbanken.

- Danmarks økonomi kan klare sig helt fint, selv med et Novo Nordisk, der vokser i et lavere tempo, end vi er vant til. Medicinalsektoren i Danmark er stadig meget profitabel. Vi venter stadig vækst i de kommende år, også fra Novo Nordisk, siger Ulrik Nødgaard til Bloomberg TV.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her