01. nov. 2024 kl. 07:44
82 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Netcompany/Jyske: Sætter kursmålet op efter "overbevisend...

Netcompany får rosende ord med på vejen af Jyske Bank, efter at it-selskabet torsdag kom med regnskab for tredje kvartal. Senioranalytiker i banken Anders Haulund Vollesen kalder regnskabet for "overbevisende" og sætter kursmålet op til 375 kr. fra 350 kr. og gentager sin købsanbefaling.

- Usikkerheden omkring vækstudsigterne på grund af en stribe nedjusteringer hos lokale, nordiske og globale peerselskaber blev manet til jorden med en tocifret vækst i Q3 og betryggende kommentarer fra ledelsen om markedsudsigterne, skriver han om resultatet og fortsætter:

- Vi mener dog, at Netcompany manede meget af usikkerheden til jorden med sit Q3-regnskabet, der slog markedets forventninger og viste en fin tocifret fremgang i det vigtige danske marked samt i Netcompany-Intrasoft foruden Norge og Holland.

Blandt andet har NNIT, Cbrain og Trifork nedjusteret forventningerne til 2024.

It-aktien steg 9,5 pct. til 326 kr. torsdag.

Netcompanys regnskab for tredje kvartal har fået analytikerne til at revidere potentialet i aktien:

#

Finanshus  Kursmål nu/kr. Kursmål før/kr. Anbefaling nu Anbefaling før

----------------------------------------------------------------------

Jyske Bank            375             350           Køb            Køb

Carnegie              365             345           Køb            Køb

ABG                   370             340           Køb            Køb

----------------------------------------------------------------------

#



Kilde: Bankerne selv samt Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her