01. dec. 2023 kl. 06:34
146 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

New York starter hurtig udbudsrunde for havvind - og invi...

Efter at flere storte havvind-projekter den senere tid er blevet opgivet af de ellers tidligere vindende budgivere, er New York gået i gang med en ny udbudsrunde, som skal sikre, at delstaten alligevel når sit mål 70 pct. ren energi i 2030 og 9 gigawatt energi fra havvind i 2035.

Det skriver Recharge News.

Og både Ørsted, Eversource, BP og Equinor, der tidligere i år med henvisning til rentabiliteten bad om finansiel støtte, men efter afslag fra delstaten lagde flere store havvind-projekter ned, er alle velkomne til igen at byde ind.

- Disse fremskyndede anmodninger om bud vil fortsætte med at bygge på vores momentum mod at opnå et elektrisk elnet med nul emissioner, udtaler Doreen Harris, direktør for New York State Energy Research & Development Authority, Nyserda.

Ifølge Recharge News søgte Ørsted og Eversource, som i fællesskab udviklede Sunrise Wind på 920 megawatt, om 27 pct. højere el afregning end ellers aftalt, mens Equinor og BP til deres projekter med samlet kapacitet på 3,3 gigawatt havde bedt om 50 pct. mere for strømmen.

Nyresda har ikke oplyst, hvor meget kapacitet der ønskes opført gennem denne fjerde udbudsrunde.

Link til original artikel (abonnement): https://www.rechargenews.com/wind/new-york-launches-renewable-energy-auctions-to-backfill-likely-cancelled-projects/2-1-1563388

.\\˙ MarketWire



Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her