11. dec. 2023 kl. 15:17
156 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Nike stiger i formarkedet efter positive analyser

Aktien i amerikanske Nike, som producerer sportstøj, stiger i formarkedet mandag med 1,5 pct. efter positive aktieanalyser fra Citi og Barclays.

Citi har løftet anbefalingen af aktien til "køb" fra "neutral", og banken fremhæver positive indtjeningsudsigter i et "ustadigt makromiljø".

Kursmålet hos Citi er sat til 135 dollar, hvilket indikerer et potentiale på 16 pct. i forhold til fredagens lukkekurs på 115,91 dollar.

Barclays har også kigget nærmere på Nike-aktien og har sat kursmålet op til 142 dollar fra 119 dollar.

Næste regnskab fra Nike er lige om hjørnet - nærmere bestemt 21. december, hvor den Oregon-baserede virksomhed leverer tal for andet kvartal af regnskabsåret 2023/24.

Nike-aktien er i 2023 faldet 1 pct.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her