Det begynder at give resultater, at Nilfisk har givet sin amerikanske forretning en ordentlig overhaling, men der er stadig mere arbejde at gøre i et ligeledes fortsat usikkert markedsmiljø.
Sådan lyder konklusionen fra Jon Sintorn, der er administrerende direktør for det danske selskab efter torsdagens regnskab for tredje kvartal.
For et år siden meldte Nilfisk om massiv nedgang i særligt den professionelle forretning i det amerikanske.
Dengang måtte selskabet nedjustere betragteligt og droppe to af sine mål på mellemlang sigt som følge af kraftigt faldende efterspørgsel - trukket af blandt andet budgetrestriktioner i det offentlige.
I tredje kvartal i år var væksten i Americas 4,3 pct. - og faktisk hele 9,1 pct., hvis man fraregner de nu frasolgte aktiviteter i forretningen for højtryksrensning.
Det betyder dog ikke, at selskabet er færdigt med at forbedre forholdene på det vigtige amerikanske marked.
- Det er fair nok at sige, at vi har gjort ret mange tiltag. Vi har kigget ind i forretningen og adresseret de fundamentale ting, og det ser vi nogle resultater af, siger Jon Sintorn.
- Men det har været et bumpet år, og den overordnede usikkerhed i markedet er der endnu. Vi har forbedret os, men der er stadig arbejde at gøre, fortsætter topchefen.
TOLDSATSER HAR GIVET HØJERE OMKOSTNINGER OG PRISER
Usikkerheden beror blandt andet på de toldsatser, der er blevet indført af Trump-administrationen, som har øget Nilfisks omkostninger og fået selskabet til at reagere med prisstigninger.
Det har blandt andet også fået Nilfisk til at samle produktionen i Querétaro i Mexico, men samtidig styrker selskabet sin kommercielle tilstedeværelse i USA med blandt andet et nyt kontor i Minneapolis-området.
- Det er en fortsættelse eller konklusion på en plan, vi lavede for et par år siden. Vi har flyttet og konsolideret andre produktkategorier. Vi har en en god infrastruktur på plads allerede, så derfor tager vi det her skridt nu. Det får en betydelig effekt på vores omkostningsstruktur i visse produktionslinjer fremover, siger Jon Sintorn.
LANG NEDLUKNING GIVER TEGN PÅ NEDGANG I ORDRER
Som en ekstra udfordring i efteråret i år har Nilfisk i tæt på halvdelen af fjerde kvartal kunnet se dele af de føderale statsapparat være nedlukket.
Netop det offentlige var en god del af udfordringen i den amerikanske forretning sidste år, og derfor har det i sagens natur ikke været gavnligt for Nilfisk, at USA netop har været gennem sin længste offentlige nedlukning i historien.
Det er svært at kvantificere effekten, lyder det fra Jon Sintorn, som dog har set tegn på faldende ordreindgang som følge af nedlukningen.
- Vi ser nogle tegn på ordreindgangen, der hænger sammen med nedlukningen - i form af et lille fald. Effekterne af genåbningen venter vi stadig på at se, siger Nilfisk-direktøren.
.\\˙ MarketWire
Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her