Den svenske regering sætter udbygningen af et nyt elkabel til Danmark på pause efter en ny konflikt med EU om flaskehalsafgifter for svenske elkunder
Det meddeler den svenske energiminister Ebba Busch ifølge SVT Nyheter.
Ifølge Busch går Sverige "fra ord til handling" og vil derfor ikke investere i nye kabler til det europæiske fastland.
Dette sker, efter at regeringen i løbet af det seneste døgn er blevet klar over, at der stadig er forslag i EU's netpakke, som er "uacceptable" for Sverige, siger Ebba Busch ifølge SVT Nyheter.
Reuters uddyber, at Sverige tidligere på året truede med at begrænse eksporten af elektricitet til nabolandene, hvis uenighederne med Europa-Kommissionen om brugen af nationale midler til EU-energiprojekter ikke blev løst.
.\\˙ MarketWire