16. okt. 2025 kl. 11:44
42 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Nordea/CEO: Kreditkvalitet kan blive presset af geopoliti...

Nordeas solide kreditkvalitet kan blive udfordret af den forsatte geopolitiske usikkerhed og svaghedstegn på det private kreditmarked i USA.

Det vurderer Nordeas administrerende direktør, Frank Vang-Jensen, over for MarketWire efter regnskabet for tredje kvartal 2025.

I øjeblikket er mange finansielle forhold til stede for at skabe vækst med lave renter, inflation under kontrol, store lønstigninger i de fleste lande og en stort set reetableret købekraft.

Men den store geopolitiske usikkerhed med krig og hybridkrig gør ifølge Frank Vang-Jensen forbrugerne bekymrede, og det kan dermed udgøre en af de potentielle sorte skyer i horisonten for Nordens største bank.

- Det er cyberrelaterede ting, der kan gøre skade. Det kan være en konflikt mellem nogle af aktørerne i verden, der kan ryste markederne, udtaler Nordeas topchef.

Den nuværende positive udvikling for kreditkvaliteten i banksektoren kan også blive påvirket af svaghedstegn på det, Nordeas topchef kalder det grå lånemarked eller det uregulerede marked for udlån.

Her henviser han blandt andet til svaghedstegn, der for nylig er dukket op i USA, hvor reservedelsproducenten First Brands har indgivet en konkursbegæring med over 10 mia. dollar i gæld.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her