06. feb. 2024 kl. 08:31
79 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Nordea/Jyske Bank: Kursmål sættes ned til 95 kr. fra 100 kr.

Nordea får skåret kursmålet til 95 kr. fra 100 kr. hos Jyske Bank.

Anbefalingen er uændret "køb".

Det fremgår af en analyse fra Jyske Bank.

Det lavere kursmål hænger sammen med, at Jyske Bank ser et lavere udlodningspotentiale efter bankens regnskab, hvilket også ramte kursen mandag, hvor regnskabet blev offentliggjort.

- Aktien blev alligevel sendt ned med 5 pct. på dagen, hvilket formentligt skyldes en skuffende guidance for kapitaludlodning de kommende år. Vi nedjusterer også vores estimat for aktietilbagekøb med EUR 2 mia. i perioden 2024-2025, skriver Jyske Bank i analysen.

Helt præcis dykkede Nordea-aktien 5,3 pct. mandag til 80,26 kr.

Udbyttet skuffede, da banken foreslår udlodning af 0,92 euro per aktie for regnskabsåret 2023. Der var ifølge analytikerestimater ventet 0,96 euro.

Nordeas regnskabet viste hertil svagere handelsindtægter end ventet, mens nettorenteindtægterne og gebyrer udviklede sig som ventet. Bankens nettooverskud landede i fjerde kvartal på 1106 mio. euro mod ventet 1203 mio. euro af analytikerne ifølge Infront Consensus.

- Vi er dog fortsat optimistiske omkring stabiliteten af Nordeas nettorenteindtægter, skriver Jyske Bank, der bemærker, at aktien handles med rabat på 11 pct. over for de nordiske konkurrenter, når man udregner kursen i forhold til indtjening per aktie.

- Hvilket vi synes er uberettiget, særligt i lyset af at Nordea ventes at have den højeste profitabilitet i feltet, lyder det videre.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her