14. aug. 2025 kl. 08:03
75 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Norden Q2: Holder skruen i vandet med lille fremgang

Rederiet Norden har haft et solidt andet kvartal på 2025, hvor navnlig salg af skibe har skæppet pænt i kassen og ført til at bunden af forventningerne er blevet løftet.

Det viser tørlast- og produkttankrederiets regnskab torsdag morgen.

Overskuddet voksede i andet kvartal til 52 mio. dollar fra 46 mio. dollar i samme kvartal året inden.

- Med et samlet salg på 20 skibe og tilføjelsen af 18 skibe gennem nye leasingaftaler med købsoptioner realiserer vi betydelige aktivværdier, samtidig med at vi optimerer vores flådeportefølje med de mest brændstofeffektive skibe, der findes på markedet i dag, udtaler administrerende direktør Jan Rindbo i regnskabet.

I andet kvartal endte driftsresultatet før af- og nedskrivninger (EBITDA) stort set som samme kvartal sidste år med et overskud på 130,9 mio. dollar mod 128,9 mio. dollar i andet kvartal 2024.

Forventningerne til året lyder nu på 70-130 mio. dollar mod tidligere 50-130 mio. dollar.

- Takket være den disciplinerede gennemførelse af vores aktivstrategi er det lykkedes os at frigøre betydelig porteføljeværdi, og vi forventer nu gevinster fra salget af skibe på 70 mio dollar for hele året mod tidligere 45 mio. dollar, skriver Norden i regnskabet.

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her