16. jun. 2025 kl. 09:11
130 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Nordfyns Bank aflyser ekstraordinær generalforsamling: Vi...

Det fynske bankbryllup mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank må lade vente på sig. Det tegner ikke til, at hovedparten af de nordfynske aktionærer vil stemme for en fusion mellem de to banker, og derfor aflyser Nordfyns Bank sin planlagte ekstraordinære generalforsamling.

Det meddeler banken mandag morgen.

- Aflysningen sker som følge af, at Nordfyns Bank har konstateret, at der på den ekstraordinære generalforsamling med høj sandsynlighed ikke vil foreligge den fornødne majoritet blandt den forventede repræsenterede aktiekapital, som er påkrævet for, at gennemførelsen af den påtænkte fusion mellem Fynske Bank A/S og Nordfyns Bank kan godkendes, skriver Nordfyns Bank.

Den nordfynske bank vil dog "indlede en dialog om fusionen med Fynske Bank".

Fynske Bank meddeler tilsvarende, at man også her har aflyst sin ekstraordinære generalforsamling.

Der er dog fortsat tro på en fusion.

- Fynske Bank har noteret sig Nordfyns Banks hensigt om at indlede en dialog med Fynske Bank om fusionen. Fynske Bank ser fortsat et stærkt strategisk rationale for fusionen og forholder sig derfor positiv overfor ønsket om at indlede en dialog herom, skriver Fynske Bank i en meddelelse.



.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her