10. jul. 2025 kl. 10:18
151 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Nordfyns Bank-aktionær vil have direktør og bestyrelse væ...

En bryllup mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank kommer ikke til at gå stille for sig. Efter de to banker måtte aflyse den første fusion, blev der i sidste uge lagt en nyt og bedre tilbud på bordet.

Men Nordfyns Bank-aktionær Jacob Christoffersen, der ligeledes er medlem af repræsentantskabet i banken, mener, at de to banker med det nye tilbud har gjort regning uden vært. Og han opfordrer nu direktør og bestyrelsen i Nordfyns Bank til at træde tilbage:

- Den eneste, der får noget væsentligt ud af det her, er Holger (Bruun, Nordfyns Banks administrerende direktør, red.). Han fortsætter i en underordnet stilling i den nye bank til en højere løn. Der mangler jeg lige at få forklaret, hvorfor det er noget, der bringer aktionærerne værdi, at han skal fortsætte, siger han til Finanswatch.

- Jeg håber, at der ligger en fratrædelsesanmodning og opsigelse med kortest muligt varsel. Og så håber jeg, at bestyrelsen siger, at de ikke har gjort det godt nok, og at der må en ny bestyrelse til, siger Jacob Christoffersen til branchemediet.

Det var fredag i sidste uge, at Fynske Bank og Nordfyns Bank kom med en ny fusionsaftale, som forbedrede betalingen til aktionærerne i Nordfyns Bank i forbindelse med en overtagelse.

Aktionærerne i Nordfyns Bank vil med den nye aftale modtage 3,5 nye aktier i Fynske Bank per aktie i Nordfyns Bank, hvilket alt andet lige er en forbedring på knap 30 pct. sammenlignet med den oprindelige aftale, der medførte betaling i form af 2,7 nye aktier i Fynske Bank per aktie i Nordfyns Bank.

Den nye fusionsaftale kom i kølvandet af modstand mod fusionen fra aktionærer i Nordfyns Bank.

- For aktionærerne i Nordfyns Bank indeholder fusionsaftalen et væsentligt mere attraktivt fusionsvederlag, hedder det blandt andet.

Den nye aftale erstatter den oprindelige fusionsaftale fra 6. maj, og det ventes nu, at sammenlægningen kan gennemføres i løbet af tredje kvartal 2025.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her