08. sep. 2025 kl. 09:50
64 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse indstiller fusions...

Drøftelser og forhandlinger om en fusion mellem Nordfyns Bank og Middelbart Sparekasse er blevet indstillet.

Det oplyser Nordfyns Bank i en meddelelse.

I stedet vil fusionsprocessen med Fynske Bank fortsætte i overensstemmelse med fusionsaftalen af 4. juli, fremgår det.

Årsagen til, at drøftelserne er blevet indstillet, belyses i en pressemeddelelse fra Middelfart Sparekasse.

Den oplyser, at en fusion mellem Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse ikke kan ske, før forholdet mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank er endeligt afgjort. De sidste to banker indgik i foråret en fusionsaftale, der blev afvist i døren af daværende Nordfyns Bank-storaktionær SJF Bank.

- Til trods for, at Middelfart Sparekasse har passeret en ejerandel på 33,33 pct. af Nordfyns Bank, står fusionsaftalen mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank ved magt. Hvis bankerne fastholder aftalen, skal den ultimativt til afstemning på generalforsamlinger i de to banker senere på året, siger Middelfart Sparekasses administrerende direktør, Martin Baltser, i meddelelsen.

Holdningen i sparekassen er et klart "nej" til fusionen, og i meddelelsen påpeges det også, at ikke giver mening at bruge tid og ressourcer på generalforsamlingerne.

Det vil kræve to tredjedele af stemmerne, hvis fusionen skal vedtages.

Middelfart Sparekasse gentager sit bud på 620 kr. per aktie i Nordfyns Bank.

REGULÆRT TREKANTSDRAMA

Middelfart Sparekasse øgede for ganske nylig sin ejerandel til mere end 33 pct. af aktiekapitalen i Nordfyns Bank. Det fremgik af en meddelelse fra 3. september. 22. august løftede Middelfart Sparekasse også sit bud til 620 kr. per aktie i Nordfyns Bank mod tidligere 600 kr.

I årets løb har der foregået et trekantsdrama mellem Nordfyns Bank, Fynske Bank og Middelfart Sparekasse.

Nordfyns Bank og Fynske Bank meddelte i foråret ønsket om at fusionere for at skabe en større samlet fynsk bank. Fusionen nåede at få grønt lys af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, inden Nordfyns Banks storaktionær SJF Bank gjorde klart, at man næppe ville støtte op om fusionen.

Herefter solgte SJF Bank sin aktieandel på knap 25 pct. af aktierne i Nordfyns Bank til Middelfart Sparekasse, der efterfølgende har købt op i Nordfyns Bank med henblik på at gennemføre fusionen.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her