30. okt. 2025 kl. 09:41
60 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Nordfyns Banks omkostninger til fusion med Middelfart Spa...

Store administrationsomkostninger forbundet med fusionen med Middelfart Sparekasse gjorde i tredje kvartal et stort indhug i Nordfyns Banks indtjening.

Det viser bankens regnskab for årets ni første måneder.

Her fastholder banken også sine forventninger til 2025, der 21. oktober blev sænket netop med fusionen for øje. Fusionen ventes at medføre engangsomkostninger i omegnen af 29 mio. kr.

- Resultatet er påvirket af engangsomkostninger relateret til processerne for mulig sammenlægning med andet pengeinstitut, forklarer Nordfyns Bank i regnskabet.

Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse indgik 30. september aftale om en fusion.

Foruden den store engangspost prægede lavere renter også indtægterne hos Nordfyns Bank.

I årets ni første måneder realiserede banken nettorente- og gebyrindtægter på 190,4 mio. kr., hvilket skal sammenlignes med 209,8 mio. kr. i samme periode året før.

Basisindtjeningen i perioden til 18,3 mio. kr. fra 69,4 mio. kr., og det skyldes hovedsagligt administrationsomkostninger for 30 mio. kr. relateret til den forestående fusion.

Nordfyns Bank tjente efter skat 20,3 mio. kr. i årets ni første måneder. Det er en betydelig tilbagegang fra overskuddet i samme periode af 2024, hvor banken havde et overskud på 79,7 mio. kr.

Tabel for Nordfyns Banks regnskab for tredje kvartal af 2025:



#

Mio. kr.                      9M 2025 9M 2024 FY 2024

-----------------------------------------------------

Nettorente- og gebyrindtægter   190,4   209,8   271,0

Kursreguleringer                 15,1    22,1    31,2

Basisindtjening                  18,3    69,4    75,4

Nedskrivninger på udlån           0,5   -14,5   -10,7

Resultat før skat                32,8   106,1   117,3

Nettoresultat                    20,3    79,7    83,0

-----------------------------------------------------

#



Nordfyns Banks forventninger til 2025:



#

Mio. kr.          Ved Q3 2025 21. oktober Ved Q2 2025 Ved Q1 2025 Ved FY 2024

-----------------------------------------------------------------------------

Resultat før skat       45-55       45-55       55-85       55-85       55-85

-----------------------------------------------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her