12. jul. 2024 kl. 07:51
100 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Norsk finanskoncerns overskud bugnede mere end ventet i a...

Den norske finanskoncern Storebrand leverede i andet kvartal en større bundlinje end ventet.

I kvartalet leverede forvalteren tocifret vækst på tværs af flere af sine områder. På området for skadesforsikring oplever Storebrand dog fortsat et for højt antal anmeldelser.

- Jeg er glad for, at vi igen har leveret tocifret vækst på tværs af pension, aktivforvaltning, forsikring og bankforretning med en fastholdt omkostningsdisciplin, siger topchef Odd Arild Grefstad i regnskabet.

- Forsikringsforretningen er på ret kurs, men antallet af skadesanmeldelser er stadig for højt. Vi fortsætter med at arbejde os mod målet om en combined ratio på 90-92 i 2025, fortsætter han.

Storebrand havde i andet kvartal en indtjening per aktie på 4,59 norske kr., mens der af analytikere adspurgt af Bloomberg News var ventet 4,14 norske kr. per aktie.

Det justerede nettooverskud landede på 1,96 mia. norske kr. mod ventet 1,87 mia. norske kr.

Til gengæld svandt solvensgraden en knivspids mere ind i kvartalet end ventet til 191 pct. fra 196 pct. mod ventet 191,4 pct.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her