07. jul. 2023 kl. 08:13
88 visninger

Norsk flyselskab trækker sig fra en del af samarbejdet me...

Det regionale norske flyselskab Widerøe vil opsige en del af sit samarbejde med SAS.

Det er dårligt nyt for det i forvejen hårdtramte flyselskab, skriver branchemediet Check-In.

Widerøe og SAS har i flere år haft et tæt samarbejde, og selskabet har i sin tid været helt eller delvist ejet af SAS.

Coronapandemien fik dog SAS til at opsige flere aftaler, og efter at Norwegian har tilbudt at købe Widerøe, er det norske flyselskab klar til at reducere samarbejdet yderligere.

- Vi har en aftale med SAS frem til oktober 2024, og herefter er der bestemmelser om en overgangsperiode. Men vi har tænkt os at søge ind i Norwegians loyalitetsprogram, sagde koncernchef Stein Nilsen på et pressemøde torsdag.

SAS-eksperten Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank, understreger ifølge Check-In, at Norwegians køb af Widerøe er dårligt nyt for SAS. Norwegian vil højst sandsynligt brande sig selv som det norske flyselskab, og konkurrencen på det norske marked kan derfor blive betydeligt sværere.

- Norwegian bliver sammen med Widerøe den stærke lokale spiller i Norge, og det er nødvendigvis ikke super godt for SAS, udtalte Jacob Pedersen.

Norwegian vil købe Widerøe, der er Norges ældste luftfartskoncern, til en pris på omkring 725 mio. kr.

SAS-aktien dykkede 1,3 pct. torsdag til 0,23 kr.

Link til originalartikel (for abonnenter): https://check-in.dk/wideroee-er-klar-til-at-reducere-samarbejdet-med-sas

.\\˙ MarketWire



Amalie Dinesen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her