07. maj 2025 kl. 10:55
113 visninger

Novo-aktien trodser nedjustering: JPMorgan ser kurssvaghe...

Med en stigning på 5,2 pct. til 464 kr. trodser Novo Nordisk onsdag et halvsvagt regnskab målt på salget i den vigtige vægttabsforretning samt en nedjustering af forventningerne.

Medicinalkæmpen har nedjusteret forventningerne til salg og driftsindtjening med henvisning til en lavere end ventet vækst i salget af GLP-1-midler i USA som følge af salg af kopiprodukter fra de såkaldte "compounders", der laver efterligninger og egne versioner af Novos lægemidler.

Aktien har været under hårdt pres siden toppen i over 1000 kr. i juni sidste år, og hos analytiker Richard Vosser fra JPMorgan vurderes det også, at nedjusteringen allerede var indregnet i kursen.

JPMorgans analytiker, der har den positive anbefaling "overvægt" på aktien, ser enhver svaghed i aktiekursen i dag som en købsmulighed "forud for potentialet for at forbedre væksten i salget af vægttabsbehandlingen Wegovy, efterhånden som de såkaldte "compounders" forlader det amerikanske marked."

Novo Nordisks salg af vægttabsmedicin steg i første kvartal med 67 pct. målt i kr., men analytikere havde sat næsen op efter en fremgang på hele 81 pct.

Novo nedjusterer forventningerne og ser nu en vækst i salget i lokal valuta på 13-21 pct. mod tidligere ventet 16-24 pct., mens driftsresultatet ventes at stige med 16-24 pct. mod tidligere ventet 19-27 pct.







.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her