04. sep. 2024 kl. 07:16
140 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo: Amerikanske bioteksatsning med fokus på fedme nærme...

Investorernes appetit på medicinal- og biotekaktier, der udvikler medicin til vægttab, bliver snart igen testet, når det amerikanske biotekselskab Bioage Labs går på børsen.

Selskabet, der blandt andet har et samarbejde med Novo Nordisks amerikanske rival Eli Lilly, annoncerede tirsdag, at det har ansøgt om en børsnotering i USA. Storbankerne Goldman Sachs, Morgan Stanley, Jefferies og Citigroup skal stå for benarbejdet med at få aktierne solgt.

Det rapporterer Bloomberg News.

Bioage blev i forbindelse med en kapitalforhøjelse i februar værdisat til 394 mio. dollar.

Hvor meget, selskabet går efter at rejse ved den bebudede børsnotering, vil blive annonceret senere. Det samme vil udbudskursen på aktierne.

Bioages mest fremskredne lægemiddelkandidat, Azelaprag, testes i et fase 2-studie i kombination med Eli Lillys vægttabsmiddel, Zepbound. Lilly assisterer og rådgiver Bioage i forbindelse med studiet, og har ligeledes stillet Zepbound til rådighed.

Håbet er, at Azelaprag, der er indlicenseret fra Amgen, kan medvirke til et sundere vægttab, da midlet menes at afværge et for stort tab af muskelmasse.

Bioage Labs har ifølge Reuters også planer om at gennemføre et tilsvarende af Azelaprag sammen med Novos storsælgende vægttabsmiddel Wegovy. Dette studie ventes indledt i løbet af første halvår næste år.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her