04. sep. 2024 kl. 17:21
172 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo: Britiske sundhedsmyndigheder finder ingen sammenhæn...

De britiske sundhedsmyndigheder, MHRA, ser ikke en sammenhæng mellem brug af GLP-1-midler som Novo Nordisks Semaglutid og selvmord.

Det skriver Bloomberg News.

Konklusionen er truffet på baggrund af forskning med midler som netop Semaglutid foruden Liraglutid, der er virkemidlet i Novos Victoza, samt Exenatid, Lixisenatid og Dulaglitid.

MHRA vil fortsat holde øje med psykiske risici forbundet med GLP-1-midler.

Tidligere onsdag kunne danske Statens Serum Institut oplyse, at man er nået til samme konklusion.

- Vores studie underbygger ikke, at brugen af GLP-1-analoger skulle være forbundet med en øget risiko for selvmord, siger Anders Hviid, der er professor i lægemiddelepidemiologi og afdelingschef på SSI, i en pressemeddelelse ifølge Ritzau.

- Det er betryggende nyt for de mange brugere og de læger, der udskriver medicinen, fortsætter han.

I april nåede de europæiske myndigheder også frem til, at der ikke var en sammenhæng mellem selvmord og anvendelsen af GLP-1.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her