09. dec. 2024 kl. 06:35
75 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo: EU-Kommissionen godkender Novo Holdings´ rekordopkø...

EU-Kommissionen har givet sin velsignelse til Novo Holdings´ køb af den amerikanske kontraktproducent Catalent, meddeler Novo Nordisk fredag aften.

Dermed er en stor sten ryddet af vejen i forhold til en endelig gennemførelse af det, der i så fald vil være danmarkshistoriens største opkøb.

Novo Holdings meddelte i februar, at det havde indgået en aftale om at købe Catalent. Opkøbet har en værdi af 16,5 mia. dollar, hvilket med aktuelle valutakurser svarer til omkring 116,6 mia. kr.

Med i godkendelsen er også Novo Nordisks efterfølgende overtagelse af tre af Catalents produktionsfaciliteter fra Novo Holdings, fremgår det.

De tre fyldefabrikker er beliggende i Anagni, Italien, Bruxelles i Belgien og Bloomington i den amerikanske delstat Indiana. De beskæftiger mere end 3000 ansatte og har alle igangværende samarbejdsaftaler med Novo Nordisk.

En endelig overtagelse af Catalent kræver fortsat myndighedsgodkendelser i andre jurisdiktioner, men Novo Nordisk regner fortsat med, at opkøbet kan være gennemført mod slutningen af i år - og dermed meget snart.

Opkøbet har ellers mødt modstand fra både forbrugerorganisationer og fagforeninger i USA, der mener, at overtagelsen kan være en trussel for den frie konkurrence.

Novos amerikanske ADR-notering stiger efter nyheden med 2 pct. til 110,94 dollar på børsen i New York. Omregnet til danske kroner svarer den kurs nogenlunde til lukkekursen i København fredag på 785,50 kr.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her