26. jul. 2024 kl. 06:35
127 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo får anbefaling af opdatering af indlægssedlen for We...

Novo Nordisk sigter mod en udvidet indlægsseddel for det storsælgende fedmemiddel Wegovy, der også har vist sig at have en forebyggende effekt mod hjertekarsygdomme, i Europa.

Et ekspertpanel under de europæiske sundhedsmyndigheder, EMA, har anbefalet en udvidelse af indlægssedlen for Wegovy, så den blandt andet afspejler den reducerede risiko for herte-kar-problemer.

Det er de europæiske sundhedsmyndigheders ekspertkomité for lægemidler, CHMP, der torsdag har anbefalet opdateringen af indlægssedlen for Wegovy, fremgår det af en børsmeddelelse fra Novo Nordisk.

Opdateringen drejer sig om en henvisning til resultaterne fra Select-studiet, der viste en reduceret risiko for kardiovaskulære hændelser såsom kardiovaskulær død, ikke fatale hjerteanfald og ikke fatale slagtilfælde hos personer med etableret hjerte-kar-sygdom og et BMI over eller lig med 27 uden diabetes.

Efter den positive udtalelse fra ekspertkomitéen forventer Novo Nordisk en faktisk opdatering af indlægssedlen inden for cirka en måned.

- Vi mener, at anbefalingen af at opdatere EMA-indlægssedlen for Wegovy er en væsentlig milepæl for mennesker, der lever med hjerte-kar-sygdomme og fedme, siger Martin Holst Lange, der er udviklingschef hos Novo Nordisk, i meddelelsen.

- Select-dataene viste, at ud over at hjælpe folk med at styre deres vægt, har Wegovy potentialet til at beskytte liv ved at reducere risikoen for alvorlige uønskede kardiovaskulære hændelser, fortsætter han.



.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her