11. maj 2026 kl. 08:02
68 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo får hævet kursmål til 350 kr. og gentaget "køb": Finanshus forudser vækstacceleration

Novo får hævet kursmål til 350 kr. og gentaget "køb": Finanshus forudser vækstacceleration

Novo Nordisk får hævet kursmålet til 350 kr. fra 280 kr. hos det norske finanshus SB1 Markets, der gentager anbefalingen "køb" efter sidste uges regnskab for første kvartal fra medicinalkoncernen.

Finanshuset ser gode muligheder for, at Novo Nordisk igen kan få vækst i forretningen drevet ikke mindst af den succesfulde lancering af tabletversionen af fedmemidlet Wegovy.

- Vi vurderer, at markedet fortsat undervurderer Novos muligheder, både gennem for lave estimater og en fortsat forsigtig værdiansættelse. Novo Nordisk er godt positioneret til at øge væksten igen med støtte fra igangværende og kommende produktlanceringer. Den tydeligste drivkraft er oral Wegovy, hvor den meget stærke lancering viser, at 80 pct. af brugerne er nye inden for fedmebehandling, hvilket tydeligt indikerer, at markedet ekspanderer, fremhæver SB1 Markets.

Desuden vurderer finanshuset, at den injicerbare version af Wegovy drager fordel af den nye prisstrategi, forbedret markedsadgang og sandsynlige positive mærkevareeffekter fra oral Wegovy.

I SB1 Markets hovedscenarie kommer Novo til at øge den valutajusterede omsætningsvækst fra minus 8 pct. i 2026 til plus 6 pct. i 2027 og til 13 pct. i 2028, hvilket finanshuset noterer er klart over konsensusforventningerne.

Der er fart over Novo-aktien mandag, hvor aktien efter en times handel er steget 5,1 pct. til 305,20 kr. Dermed er den på vej til at lukke i det højeste niveau siden 19. februar, mens nedturen i aktien år til dato er reduceret til 6,5 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 296 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig