15. okt. 2025 kl. 14:51
72 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo køber aktiver til behandling af sjældne sygdomme for...

Novo Nordisk og Omeros Corporation indgår en aftale på op til 2,1 mia. dollar eller 13,5 mia. kr. om køb af aktiver og licens for lægemiddelkandidaten Zaltenibart i klinisk udvikling til behandling af sjældne blod- og nyresygdomme.

I henhold til aftalen vil Novo Nordisk få eksklusive globale rettigheder til at udvikle og kommercialisere Zaltenibart, der tidligere gik under navnet OMS906, i alle indikationer, skriver Novo Nordisk onsdag eftermiddag.

Omeros er berettiget til at modtage 340 mio. dollar i forudbetalinger og kortsigtede milepælsbetalinger, der kan løbe op i alt 2,1 mia. dollar svarende til 13,5 mia. kr. inklusive potentielle udviklings- og kommercielle milepæle, plus trinvise royalties på nettosalget.

Zaltenibart er et antistof designet til at hæmme MASP-3, et protein, der fungerer som en nøgleaktivator i komplementsystemets alternative signalvej.

- Zaltenibart har en ny virkningsmekanisme, der kan tilbyde adskillige fordele i forhold til andre behandlinger af komplementmedierede sygdomme, udtaler Martin Holst Lange, koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling, der fortsætter:

- Novo Nordisk er i en stærk position til at bygge videre på Omeros´ arbejde for at maksimere værdien af dette aktiv og udvikle Zaltenibart til en differentieret og potentielt bedste behandlingsmetode i sin klasse for en række sjældne blod- og nyresygdomme.

Efter afslutningen af transaktionen sigter Novo Nordisk mod at igangsætte et globalt fase 3-program for Zaltenibart til behandling af blodsygdommen PNH og udforske yderligere udvikling inden for en række andre sjældne blod- og nyresygdomme.

Transaktionen er underlagt gældende myndighedsgodkendelser, og ventes at blive afsluttet i fjerde kvartal af 2025.

Aftalen bliver godt modtaget af Omeros´ investorer, da aktien bliver handlet 113,7 pct. højere i onsdagens amerikanske formarked.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her