10. sep. 2025 kl. 09:14
81 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo løftes efter massefyring og nedjustering - NY

Investorerne sender Novo Nordisk op i de første handler onsdag morgen, efter det er kommet frem, at Novo skal fyre 9000 ansatte heraf cirka 5000 stillinger i Danmark.

Aktien stiger 1,4 pct. til 343,60 kr. i de første handler.

Manøvren betyder, at det i år skal lægges 8 mia. kr. ekstra, som medicinalkoncernen har smidt en nedjusteringen med i onsdagens meddelelse. Her skal det dog tilføjes, at nedskæringerne vil frigøre 8 mia. kr. i årlige besparelser ved udgangen af 2026.

- Vi skal indføre en mere præstationsbaseret kultur, anvende vores ressourcer endnu mere effektivt og prioritere investeringer, hvor de har størst effekt – inden for vores førende terapiområder, siger Mike Doustdar, administrerende direktør i Novo, ifølge børsmeddelelsen.

NEDJUSTERER PROGNOSEN

Som led i ændringerne må Novo indkassere årets tredje nedjustering efter to tidligere på året hovedsageligt udløst af, at kopier har taget en bid af Novos vækst på det amerikanske marked for vægttabsmidler.

Novo venter i år nu en vækst i driftsresultat på 4-10 pct. målt i lokal valuta mod tidligere 10-16 pct. og oprindeligt 19-27 pct. i februar i forbindelse med årsregnskabet.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her