11. sep. 2025 kl. 11:37
56 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo og Lilly spås større opbakning til vægttabsmidler fr...

Novo Nordisk og Eli Lilly kan muligvis se frem til, at flere amerikanske sygekasser vil yde tilskud til deres vægttabsmidler Wegovy og Zepbound.

Det vurderer den amerikanske storbank Citi, efter at det uafhængige analyseinstitut, The Institute for Clinical and Economic Review, ICER, tidligere denne uge gav de to lægemidler topkarakter målt på omkostningseffektivitet.

Det skete blandt andet med henvisning til, at begge lægemidler er omkostningseffektive, da de giver lidt flere kvalitetsleveår og også lidt længere levetid samt færre hjerte-kar-tilfælde sammenlignet med en behandling, der alene består af livsstilsændringer.

ICER´s rapporter bruges af amerikanske sygekasser som input, når de skal træffe afgørelse om tilskud.

- Da den anslåede amerikanske nettopris for den nuværende generation af GLP-1 er faldet omkring 50 pct. siden lanceringen, taler værdien af vægttab og de dermed forbundne hjerte-kar-mæssige fordele i stigende grad for, at disse midler dækkes af sundhedsforsikringen, skriver Citi i en Lilly-analyse fra denne uge.

Den ser ICER´s analyse som regulært rygstød til de to midler.

- Selvom kommerciel dækning stadig i høj grad afhænger af arbejdsgiveren, mener vi, at ICER´s opbakning kan have en positiv indflydelse på den offentlige og politiske opfattelse af fedmebehandlinger med GLP-1´er og dermed øge presset for dækning og/eller fjerne de nuværende barrierer for behandling, skriver storbanken.

ICER´s konklusioner er truffet på baggrund af en pris på 6830 dollar, eller 43.600 kr. for et års behandling med Wegovy. Analysen er desuden baseret på en pris på Zepbound på 7973 dollar, eller omkring 50.900 kr., ligeledes for et års behandling.

Og sammenlignes de to kommer ICER frem til, at Zepbound giver større vægttab og færre mave-tarm-bivirkninger end Wegovy, hvilket betegnes som lovende, men ikke afgørende bevis for, at Zepbound er mere omkostningseffektiv.

Årsagen, til at ICER ikke kan træffe en konklusion, er, at det ikke har været muligt at lave en ordentlig sammenligning af effekten på hjerte-kar-sygdom, hvilket betegnes som ekstremt vigtigt i bedømmelsen.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her