21. aug. 2024 kl. 07:04
137 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo-rival vil teste supersællert mod svær overvægt i pso...

Novo Nordisks store amerikanske rival, Eli Lilly, vil nu også teste om fedmemedicinen og supersællerten Zepbound har effekt mod psoriasis.

Det siger forsknings- og udviklingsdirektør Daniel Skovronsky i et interview med Bloomberg News.

Allerede i efteråret indledes et studie, hvor Zepbound skal testes i kombination med Lillys eget psoriasismidlet Taltz for at se, om kombinationen øger effekten.

Lilly overvejer desuden at lave kombinationsstudier med Zepbound til behandling af inflammatorisk tarmsygdom, oplyser Daniel Skovronsky i interviewet.

Lillys nye studier i inflammatoriske sygdomme er eksempler på de mange potentielt positive effekter af GLP-1-behandlinger såsom Zepbound, der er i færd med at blive undersøgt.

Blandt andet undersøger Lilly Tirzepatid, der er det aktive stof i Zepbound og Mounjaro mod type 2-diabetes, som behandling af søvnapnø, hjertesvigt og fedtlever.

Og Novo tester blandt andet om Semaglutid, der er det aktive stof i Wegovy og Ozempic, har effekt som behandling af Alzheimers sygdom.

I studier af GLP-1-analogerne mod diabetes 2 og svær overvægt, har lægemidlerne tidligere vist sig at reducere patienternes inflammation i kroppen.



.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her