01. feb. 2024 kl. 09:55
789 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo: Tabel for kursmålsændringer efter stærk afslutning ...

Novo Nordisk har efter sin stærke afslutning på 2023 været regnet på hos flere af de store børshuse.

Medicinalgiganten leverede i sit fjerde kvartal af 2023 bedre resultater på både top- og bundlinje, der blandt andet var drevet af en større vækst i salget af diabetesmidlet Ozempic end ventet.

I alt omsatte Novo for 65.863 mio. kr. i kvartalet mod ventet 63.342 mio. kr. Her udgjorde salget af Ozempic 30.065 mio. kr. mod ventet 26.395 mio. kr.

Nettooverskuddet landede på 21.963 mio. kr., hvor analytikerne havde regnet med 20.839 mio. kr.

I det nye år venter Novo en salgsvækst i lokal valuta på 18-26 pct. og en vækst i driftsresultatet, EBIT, på 21-29 pct. Målt i kr. er der ventet en salgsvækst på 17-25 pct. og en EBIT-vækst på 19-27 pct.

Forventningerne vurderes dog ifølge amerikanske Citi at være konservative. Investeringsbanken venter, at Novo vil lande i det øvre spænd af sine salgsforventninger i 2024.

I Danske Bank er man af samme holdning til prognosen.

- Vi ser potentiale for opjusteringer i årets løb, da Novo sandsynligvis vil forblive konservativ, mens der navigeres i et fortsat forsyningsbegrænset miljø med høj efterspørgsel på Wegovy og Ozempic, skriver analytiker Thomas Bowers i et notat.

Dertil ser Danske Bank positivt på forsyningen af Wegovy, der ellers landede under forventning i fjerde kvartal.

- Novo er allerede godt undervejs fra starten af 2024, da begrænsningerne på startdoserne til Wegovy er blevet lempet for at mere end fordoble tilgængeligheden, fremgår det.

Novo fortsætter op onsdag med et plus på 2,1 pct. til 791,20 kr.

Her er et overblik over analytikernes ændringer af kursmålet for aktien i Novo:

#Finanshus Kursmål nu Kursmål før Anbefaling nu Anbefaling før----------------------------------------------------------------------Barclays 900 825 Overvægt OvervægtCantor Fitzgerald 966 828 Overvægt OvervægtDeutsche Bank 950 850 Køb KøbNordea 885 810 Køb KøbJyske Bank 805 745 Hold HoldABG Sundal Collier 900 860 Køb KøbSEB 900 875 Køb KøbStifel 810 800 Køb KøbDNB 800 750 Hold HoldDanske Bank 860 825 Køb Køb----------------------------------------------------------------------#

Kilde: Bloomberg News, børshusene selv

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her