26. jul. 2023 kl. 16:14
256 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo: UK vil undersøge eventuelle selvmordsricisi ved væg...

GLP-1-midler, der bruges til behandling af type 2-diabetes og vægttab, herunder Novo Nordisks supersællert, Ozempic, vil også blive genstand for en undersøgelse i Storbritannien, hvor myndighederne vil gennemgå indberetninger om patienter, der har haft selvmordstanker og andre tanker om selvskade.

Det skriver Reuters.

Beslutningen er truffet, efter at også det Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, for et par uger siden meddelte, at det vil undersøge, om lægemiddelklassen kan sættes i forbindelse med forhøjede selvmordsrisici.

Også GLP-1-lægemidler fra Eli Lilly, Sanofi og Astrazeneca er en del af undersøgelsen, der ifølge Reuters blev indledt allerede den 12. juli.

Hvornår myndighederne vender tilbage med en konklusion, er stadig ikke afgjort.

Myndighederne oplyser desuden, at indberetninger om selvmordstanker fra patienter på et lægemiddel ikke er et bevis for, at der også er årsagssammenhæng.

Herhjemme falder Novo-aktien onsdag eftermiddag med 2,5 pct. til 1064,80 kr.

- Om det er det, den falder på, er svært at sige, men det er den eneste nyhed, jeg har set derude, siger Mads Zink, chefhandler i Danske Bank, til MarketWire.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her