04. okt. 2024 kl. 12:44
207 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters

En af de væsentlige underleverandører til medicinalindustrien, Thermo Fisher Scientific, der også har Novo på sin kundeliste, har på et af sine største anlæg gentagne gange over de sidste ti år overtrådt regler, der skal sikre lægemidler mod kontaminering.

Det skriver Reuters med henvisning dokumenter fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration (FDA). Alene det seneste år er reglerne overtrådt to gange, skriver nyhedsbureauet.

Ved den seneste inspektion i maj af Thermo Fishers Greenville-fabrik fandt FDA produktionsproblemer forbundet med RSV-medicinen Beyfortus fra Astrazeneca og Sanofi, skriver Reuters.

FDA og Sanofi oplyser, at problemer er løst til myndighedernes tilfredshed.

På fabrikken laver Thermo Fisher omkring 40 forskellige lægemidler, heriblandt Wegovy fra Novo Nordisk.

Der meldes i historien fra Reuters ikke om problemer med produktionen af Wegovy.

På aktiemarkedet falder Novo-aktien 1,8 pct. til 769,40 kr.

Astrazeneca falder 1,5 pct., og Thermo Fisher ligger ligeledes 1,5 pct. lavere.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her