17. okt. 2023 kl. 13:17
310 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo/Goldman: Ser marked for fedmemedicin på 100 mia. dol...

Analytikere hos den amerikanske storbank Goldman Sachs, forudser, at markedet for fedmemedicin potentielt kan nå helt op på 100 mia. dollar i 2030.

Og til den tid kan Novo Nordisk og amerikanske Eli Lilly kontrollere 80 pct. af markedet ifølge Goldmans vurderinger.

Det skriver Bloomberg News.

Goldman-analytikerne vurderer, at lægemidlerne til fedmebehandling kan gå hen at blive "nogle af de mest indbringende nogensinde." Tidligere i år rundede markedet for fedmemedicin 6 mia. dollar omregnet til årligt salg, og det er altså det tal, der kan have kurs mod 100 mia. dollar i 2030.

- Dette er baseret på, at omkring 15 mio. voksne amerikanere vil modtage behandling med medicin mod fedme for kronisk vægttab i 2030, ud af omkring 105 mio. fede eller overvægtige voksne i USA, skriver Goldman ifølge Bloomberg News.

Analytikerne har i det estimat fraregnet diabetikere i prognosen.

Novo Nordisk blev i sidste måned Europas mest værdifulde selskab, og en stigning i selskabets aktiekurs i 2023 på over 50 pct. er i høj grad drevet af en markant vækst i salget af selskabets vægttabsmedicin Ozempic og Wegovy.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her