Den amerikanske præsident Donald Trumps dekret mandag om lavere priser på lægemidler rammer flere af Novo Nordisks kollegaer hårdere, end det vil ramme Novo Nordisk. Det vurderer den britiske storbank HSBC i et notat.
Den peger på, at også mellemmændene, eller de såkaldte PBM´ere, der forhandler priser og tager stilling til dækning af lægemidler på vegne af private sygekasser, kan blive ramt hårdt.
Med dekretet pålægges det amerikanske sundhedsministerium i løbet af 30 dage at indlede forhandlinger med lægemiddelproducenter med henblik på at opnå lavere priser.
Det sker ud fra et princip om, at USA skal betale samme lave priser, som det land i verden, der betaler mindst.
Desuden opsætter dekretet blandt andet et mål om at etablere en mekanisme, der gør det muligt for amerikanske patienter at købe lægemidler direkte fra producenterne og derved omgå mellemmænd.
For medicinalselskaberne vil reglerne formentlig gøre mest ondt på dem, der har den største eksponering mod de offentlige indkøbskanaler, vurderer HSBC.
- Baseret på lægemiddelporteføljerne vurderer vi, at virksomheder med størst risikoeksponering i rækkefølge er Merck & Co, Bristol Myers, Roche og Amgen; middel risikoeksponering omfatter Pfizer, AstraZeneca, Gilead, Novartis, Sanofi og GSK, og på trods af overskrifterne om GLP-priser har Novo, Lilly og Abbvie den laveste risikoeksponering fra eksponering til de offentlige kanaler, skriver HSBC.
Banken ser desuden en decideret strukturel risiko på mellemlangt sigt for mellemmændene.
Den estimerer på baggrund af en konvolutberegning, at prisdekretet kan føre til prisnedsættelser i størrelsesordenen 20 pct. via de offentlige indkøbskanaler.
.\\˙ MarketWire
Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk
Den peger på, at også mellemmændene, eller de såkaldte PBM´ere, der forhandler priser og tager stilling til dækning af lægemidler på vegne af private sygekasser, kan blive ramt hårdt.
Med dekretet pålægges det amerikanske sundhedsministerium i løbet af 30 dage at indlede forhandlinger med lægemiddelproducenter med henblik på at opnå lavere priser.
Det sker ud fra et princip om, at USA skal betale samme lave priser, som det land i verden, der betaler mindst.
Desuden opsætter dekretet blandt andet et mål om at etablere en mekanisme, der gør det muligt for amerikanske patienter at købe lægemidler direkte fra producenterne og derved omgå mellemmænd.
For medicinalselskaberne vil reglerne formentlig gøre mest ondt på dem, der har den største eksponering mod de offentlige indkøbskanaler, vurderer HSBC.
- Baseret på lægemiddelporteføljerne vurderer vi, at virksomheder med størst risikoeksponering i rækkefølge er Merck & Co, Bristol Myers, Roche og Amgen; middel risikoeksponering omfatter Pfizer, AstraZeneca, Gilead, Novartis, Sanofi og GSK, og på trods af overskrifterne om GLP-priser har Novo, Lilly og Abbvie den laveste risikoeksponering fra eksponering til de offentlige kanaler, skriver HSBC.
Banken ser desuden en decideret strukturel risiko på mellemlangt sigt for mellemmændene.
Den estimerer på baggrund af en konvolutberegning, at prisdekretet kan føre til prisnedsættelser i størrelsesordenen 20 pct. via de offentlige indkøbskanaler.
.\\˙ MarketWire
Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk
Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her