08. maj 2025 kl. 07:40
113 visninger

Novo/Jyske: Trimmer kursmålet oven på nedjustering

Novo Nordisk får skåret sit kursmål til 790 kr. fra 850 kr. hos Jyske Bank, der gentager anbefalingen "køb" i kølvandet af onsdagens kvartalsregnskab.

- På trods af en nedjustering sendte investorerne aktien op med 1,3 pct. - er stemningen ved at vende i Novo-aktien, spørger analytiker Henrik Hallengreen Laustsen i et notat.

Her peger han på, at Novos nedjustering onsdag skyldes et skuffende salg af vægttabsmidlet Wegovy, der har været udfordret af kopier i USA.

Modvinden fra de såkaldte "compoundere", der laver egne syntetiske versioner af Wegovy, ser dog ud til at lette snart.

- Markedet køber ind på historien om, at den værste modvind fra compounderne hører fortiden til. Pr. 22. maj bliver compounderne igen ulovlige i USA og vil dermed forsvinde fra markedet, hvilket forventes at styrke Wegovy-væksten, skriver Henrik Hallengreen Laustsen i notatet.

Novo lukkede onsdag 1,3 pct. højere i 446,80 kr.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her