04. apr. 2025 kl. 06:34
60 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novonesis: Afløser for direktør for Food & Beverage er sn...

Novonesis mistede i slutningen af februar sin direktør for Food & Beverage Biosolutions, Jacob Vishof Paulsen, der valgte andre karriereveje. Siden da har koncernen ledt efter en afløser til det andet største forretningsområde i Novonesis.

Men den søgen kan snart være forbi.

Det siger koncernchef Ester Baiget til MarketWire.

- Vi kommer med noget snart, siger hun men sætter ikke nærmere tidsramme på.

Heller ikke Cees de Jong, der er bestyrelsesformand for Novonesis, vil komme et tidspunkt nærmere:

- Jeg forventer, at vi kommer med en melding snart. Det er ikke noget let proces, men vi er tæt på at komme til en beslutning, siger han.

Det var ikke med bestyrelsesformandens gode vilje, at Jacob Vishof Paulsen forlod koncernen.

- Men Jakob havde ambitionen til at blive CEO, og på grund af sin personlige situation, skulle det være i Danmark. Og der er ikke mange CEO-roller i Danmark, så da muligheden kom, tog han den, siger Cees de Jong.

Jacob Vishof Paulsen skal i stedet være direktør i det hurtigt voksende teknologiselskab 3Shape, der producerer 3D-scannere til tandlægebranchen.

.\\˙ MarketWire



Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her