21. aug. 2025 kl. 06:34
35 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novonesis skruer en smule op for væksten i de langsigtede...

Novonesis sætter en smule turbo på koncernens vækst og overskudsgrad med nye langsigtede finansielle mål, der løber frem til 2030.

Koncernen ser nu en årlige gennemsnitlig organisk vækst, CAGR, på 6-9 pct., mens overskudsgraden, målt ved justeret EBITDA, ved slutningen af perioden ventes at ligge på omkring 39 pct.

- Vi er nu på rette kurs i forhold til at lavere på de 2025-forventninger, som vi kom med i forbindelse med fusionen, siger Ester Baiget, der er koncernchef i Novonesis.

- Potentialet for biologiske løsninger fortsætter med at være stærkt, og Novonesis er i en unik position for øget profitabel vækst frem mod 2030 og derefter, siger hun.

Novonesis kom i 2024 med finansielle mål, der dækkede frem til og med 2025, hvor den årlige gennemsnitlige organiske vækst, CAGR, var ventet at ligge på 6-8 pct., mens overskudsgraden, målt ved justeret EBITDA, var på "omtrent 37 pct."

Novonesis så dagens lys tilbage i slutning af 2022, hvor Novozymes købte Chr. Hansen og de to blev til en. Det skete dog først i 2024 efter utallige myndighedsgodkendelser.

Også det nye navn blev kendt i 2024.

SÅDAN GØR NOVONESIS

Målet for den organiske vækst skal drives frem ved højere volumener og synergier plus årlige prisstigninger på 1-2 pct.

Endemålet for den justerede driftsmargin er baseret på nuværende valutakurser. Også her spiller synergier ind, innovation og andet, der skal understøtte væksten på kort- og langsigtet.

.\\˙ MarketWire



Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her