23. jun. 2025 kl. 10:17
105 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novonesis/Danske: Hæver kursmål frem mod præsentation af ...

Der er mere at komme efter i Novonesis. Det mener Danske Bank, der forventer, at biosolutionsselskabet vil skrue op for omsætningsvæksten og driftsmarginen, i forbindelse med at selskabet kommer med langsigtede forventninger til august.

- Vi forventer højere vækstmål, lyder det fra Danske Banks analytiker André Thormann i en analyse.

Lige nu har Novonesis selv et mål om en organisk salgsvækst på 5-8 pct. og en EBITDA. mar 2025gin på 37-38 pct. Men når selskabet kommer med nye og langsigtede vækstmål i forbindelse med halvårsregnskabet den 21. august, forventer Danske Bank, at der bliver skruet op for tempoet for kombinerede Novozymes og Chr. Hansen.

- Vi forventer en organisk salgsvækst på 8 pct. årligt (mod konsensus på 7,5 pct.) frem til 2028, skriver banken blandt andet på baggrund af en ventet højere vækst i underdivisionerne Food & Beverage, Human Health og Agriculture, Energy & Tech, drevet af udviklingen i bioenergi.

Hos Danske Bank ser på en driftsmargin målt på EBITDA på 40,7 pct. i 2028 mod markedets forventninger på 40 pct.

Danske Bank hæver i den forbindelse kursmålet til 570 kr. fra 530 kr og gentager sin købsanbefaling.

Novonesis stiger 0,5 pct. mandag formiddag til 473,70 kr.



.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her