Den flyvende udskiftning af flertallet af Novo Nordisks bestyrelsesmedlemmer på en kommende ekstraordinær generalforsamling har ikke været en proces, som Novo Nordisk Fonden decideret har ønsket. Men den har været nødvendig, efter at der opstod uenighed mellem Fonden og den siddende bestyrelse, om hvor store dele af bestyrelsen, der skulle udskiftes.
Det er meldingen fra bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien Sørensen, tirsdag på en telekonference indkaldt af Novo Nordisk på baggrund af ændringerne, der også vil gøre Lars Rebien Sørensen til bestyrelsesformand for Novo forventeligt i de kommende to til tre år.
- Basalt set har bestyrelsen trukket sig. Så vi er nødt til at udpege en ny bestyrelse.
- Det faktum, at vi ikke har kunnet enes om omfanget af ændringerne, har ført til, at bestyrelsen har trukket sig og indkalder til ekstraordinær generalforsamling. Det var ikke vores ønske. Vi vil meget gerne have haft mere tid til at forberede os, siger Lars Rebien Sørensen på telekonferencen.
Her medvirker ingen fra den siddende bestyrelse. Både formand Helge Lund, næstformand Henrik Poulsen og næsten samtlige generalforsamlingsvalgte medlemmer fratræder på den ekstraordinære generalforsamling den 14. november.
På spørgsmål fra en analytiker, der peger på, at det ligner en form for kup fra Novo Nordisk Fonden, afviser Lars Rebien Sørensen.
- Jeg vil foretrække, at det ikke beskrives som et kup. Vi indgik fra Fondens bestyrelses side i en dialog med formandskabet for selskabet for at drøfte sammensætningen af bestyrelsen efter næste ordinære generalforsamling i 2026. Den diskussion førte til, at vi ikke kunne enes om omfanget for at tilføje nye kompetencer til bestyrelsen, og derfor valgte bestyrelsen at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, og basalt set valgte alle ikke at gå efter genvalg, siger Lars Rebien Sørensen.
Han gentager, at han selv har i sinde at blive i bestyrelsen i to til tre år. Målet er at finde et uafhængigt bestyrelsesmedlem, som kan overtage som formand, hvorefter Novo Nordisks bestyrelse fremadrettet skal foreslå medlemmer af bestyrelsen til majoritetsejeren Novo Nordisk Fonden.
- Så jeg tror, at vi så hurtigt som muligt, vil gå tilbage til den normale måde at operere selskabet på, som bestyrelsen og fonden har gjort tidligere, siger Lars Rebien Sørensen.
Han fortæller i øvrigt, at Novo Nordisk Fonden ikke har drøftet ændringerne i bestyrelsen med andre aktionærer, da det ikke har været muligt.
- Det er selvfølgelig et centralt spørgsmål, da vi nu i fonden rykker tættere på selskabet. Det er overhovedet ikke en proces, vi ønsker for fremtiden. Imidlertid har følsomheden forbundet med drøftelserne med den tidligere bestyrelse betydet, at vi ikke har været i en position, hvor vi har kunnet indgå i omfattende dialog med andre aktionærer givet følsomheden af det emne, siger Lars Rebien Sørensen.
Han understreger dog, at det fremadrettet er hensigten at have en normal forberedende dialog med andre større aktionærer om strategi og selskabets retning.
.\\˙ MarketWire
Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her