24. nov. 2025 kl. 12:39
31 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novos Alzheimers-studie skuffer: Viser ikke statistisk si...

Novo Nordisks Semaglutid har ikke vist en statistisk signifikant reduktion af sygdomsudviklingen hos personer med Alzheimers.

Det har fået Novo til at indstille den etårige forlængelse af de to studier, som ellers var planlagt, skriver selskabet i en meddelelse mandag.

I hverken Evoke- og Evoke+-studiet kunne Novo konstatere, at sygdomsforløbet hos personer med Alzheimers blev bremset mere op end hos personer, der fik snydemedicin - placebo.

- Baseret på det signifikante udækkede behov inden for Alzheimers samt et antal indikerende datapunkter følte vi et ansvar for at udforske Semaglutids potentiale trods en lav sandsynlighed for succes, siger Novos forskningsdirektør Martin Holst Lange i meddelelsen.

- Vi er stolte af at have udført to velkontrollerede fase 3-studier i Alzheimers, der levede op til de højeste forskningsstandarder og streng metodologi, fortsætter han.

Personerne, der deltog i studiet, har fået en daglig dosis af 14 milligram Semaglutid i pilleform. Semaglutid er det aktive stof i Novos diabetes 2-middel Ozempic og vægttabsmidlet Wegovy.

Novo skriver imidlertid, at Semaglutid viste en forbedring af såkaldte biomarkører forbundet med Alzheimers i begge studier - dog uden at det førte til en opbremsning i sygdomsudviklingen.

Toplinjedata fra studierne vil blive fremlagt ved en Alzheimers-konference 3. december, og de samlede resultater vil blive gjort ved Alzheimer´s and Parkinson´s Diseases Conferences i marts 2026.

I alt deltog 3808 voksne med milde kognitive lidelser eller milde tilfælde af demens i de to studier i alderen 55 til 85 år.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her