18. aug. 2025 kl. 06:34
100 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novos mandag tegner lovende: Går markant til vejrs i USA ...

Novo Nordisk kommer formentlig lynhurtigt ud af starthullerne på det danske aktiemarked mandag efter en solid stigning fredag aften i USA, da medicinalkæmpen fik godkendt vægttabsmidlet Wegovy til behandling af fedtlever på det amerikanske marked.

Novo steg over 7 pct. til 56,15 dollar i det amerikanske eftermarked. Det svarer til en kurs på 358 kr. omregnet - 9,8 pct. over lukkeniveauet fredag i København på 325,90 kr.

Novo annoncerede godkendelse fra de amerikanske sundhedsmyndigheder Food and Drug Administration, FDA, sent fredag efter amerikansk børslukketid.

- Novo Nordisk kan i dag annoncere, at FDA har godkendt en yderligere indikation for Wegovy baseret på en supplerende New Drug Application til behandling af MASH (fedtlever, red.) i voksne med moderat til fremskreden leverfibrose i kombination med en diet med færre kalorier og øget fysisk aktivitet, lyder det i meddelelsen.

Godkendelsen er baseret på data fra første del af studiet Essence, der viste en statistisk signifikant og forbedring af leverfibrose uden forværring af fedtlever.

Studiet Essence viste en forbedring af leverfibrose hos 36,8 pct. af deltagerne uden forværring af fedtlever. Det skal holdes op mod 22,4 pct. hos patienter på placebo.

Dertil viste studiet, at 62,9 pct. af person behandlet med Wegovy blev kureret for fedtlever uden en forværring af leverfibrose mod 34,3 pct. hos personer på placebo.

- Wegovy er nu unikt positioneret som den første og eneste GLP-1-behandling godkendt mod MASH, der komplementerer det allerede beviste vægttab, kardiovaskulære fordele og omfattende underbyggede data forbundet med Semaglutid, siger Martin Lange Holst, koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling, i meddelelsen.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her