24. jan. 2025 kl. 17:02
121 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata

Novo Nordisk havde en af sine absolut bedre dage på børsen i København fredag efter offentliggørelsen af stærke data fra medicinalkoncernens studie med vægttabsmidlet Amycretin.

Slutfacit for fredagens handel med Novo-aktien var en stigning på 7,1 pct. til 622,40 kr., hvilket svarer til en forøgelse af hele medicinalkoncernens børsværdi på 183 mia. kr. - nu til 2763 mia. kr.

Stigningen svandt ellers ind i løbet af eftermiddagen, efter at aktien ved 13.45-tiden havde nået dagens toppunkt på 663 kr. svarende til en kursstigning på hele 14,1 pct.

Amycretin-studiet viste en vægttabsreduktion efter 36 uger hos de patienter, der havde fået den maksimale dosis, på 22 pct., og det peger ifølge senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen i retning af, at selskabet står med et "meget, meget stærkt middel".

Tilsvarende vurderinger kom der også fra andre finanshuse, herunder fra analytiker hos Barclays Emily Field, som i et notat ifølge Bloomberg News skrev, at Amycretin-opdateringen "endelig bryder bølgen af negativ stemning" om aktien.

Og hos JPMorgan blev midlets profil betegnet som "meget opmuntrende", og at det potentielt kan blive et "best-in-class"-produkt.

Jyske Bank-analytiker Henrik Hallengreen Laustsen var også fuld af lovord om dataene.

- Det her kan godt være elementet, som kan vende stemningen endeligt i Novo-aktien, lød vurderingen, efter at Novo-aktien i en perioden har været under hårdt pres - særligt efter at selskabet 20. december kom med skuffende data for fedmemidlet Cagrisema.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her