19. nov. 2025 kl. 07:24
133 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Nvidia vil sætte stemningen med regnskab: Ny boblefrygt k...

Alles øjne er rettet mod USA, når den amerikanske teknologigigant Nvidia indtager scenen efter markedslukning onsdag med sit regnskab for tredje kvartal af 2025/26.

Nvidia er verdens største selskab målt på markedsværdi og er også blevet synonym med den store bølge inden for kunstig intelligens, AI, der har præget markederne igennem de seneste år. Hvor bølgen hidtil har bragt store stigninger på aktiemarkederne, har en voksende frygt for en AI-boble - særligt i de seneste uger - sammen med skyhøje værdiansættelser i teknologisektoren fået investorerne til at trække følehornene til sig.

Det kom blandt andet til udtryk tirsdag, hvor nye investeringer i AI-selskabet Anthropic værdiansatte selskabet til 375 mia. dollar. Det er en fordobling af markedsværdien på blot to måneder.

Markedsværdien blegner dog sammenlignet med Nvidias. Derfor kommer det også til at få betydning for det generelle marked, når chipproducenten efter klokken 22 leverer regnskab.

- Nvidia er med afstand verdens mest værdifulde selskab. Og den position blev for nylig slået fast med syvtommersøm, da Nvidia rundede en vanvittig markedsværdi på 5000 mia. dollar, skriver Sampensions aktiechef, Philip Jagd, i en optakt til regnskabet.

- Det betyder også, at Nvidia fylder en betydelig og stadig større andel af det amerikanske aktieindeks, og derfor har det altid potentiale til at skabe markante bevægelser ikke bare i Nvidia-aktien, men i markedet bredt set, når selskabet kommer med regnskab.

Markedsværdien toppede i slutningen af oktober og er siden aftaget til omkring 4410 mia. dollar.

ET GODT REGNSKAB ER IKKE NOK

Nvidias forskudte tredje kvartal vil næppe vidne om andet end et astronomisk salg på området for computerchips til kunstig intelligens.

Om væksten er nok til at leve op til markedets skyhøje forventninger, er imidlertid en anden sag. I regnskabet skal Nvidia nemlig ikke blot forsvare egen markedsværdi, men hele AI. mar 2025kedet.

- For det vil ikke bare give et fingerpeg om, hvorvidt selskabet kan fortsætte de seneste års imponerende himmelflugt. Denne gang kommer regnskabet også på et tidspunkt, hvor der er stigende usikkerhed blandt investorerne omkring holdbarheden af hele AI-hypen og den høje prisfastsættelse af techaktierne, siger Philip Jagd.

- Her kan regnskabet fra Nvidia, der jo er den dominerende spiller på området, be- eller afkræfte, om der er noget om snakken, fortsætter han.

En positiv overraskelse for Nvidias vækst i tredje kvartal og måske ikke mindst forventningerne til fjerde kvartal kan skabe lettelse i markedet, lyder vurderingen. På samme måde vil et utilstrækkeligt regnskab alt andet lige forstærke den store modbevægelse, der har været den seneste tid.

Hos Sampension regner man dog med et positivt regnskab. Om det er positivt nok, vil vise sig.

- Kigger vi på data, der historisk har sagt noget om Nvidias evne til at levere på estimaterne, så ser jeg ikke den store grund til at frygte regnskabet. Eksportdata fra Asien, priser på hukommelseschips og investeringssignaler fra de store hyperscalers (udbydere af store datacentre, red.) peger alle i retning af, at Nvidia bør kunne levere endnu et kvartal med solid vækst i salget og indtjeningen, siger Philip Jagd.

- Vi har dog i regnskaberne for nogle af de andre techselskaber set, at selv positive overraskelser ikke var nok til at begejstre markedet.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her