Den danske ledende statsrente åbner uændret onsdag. Der vil være fokus på detailsalgstal fra USA samt mulige påvirkning af taler fra Fed-cheferne Paulson og Kashatri. Begge har stemmeret i den amerikanske centralbank i år. En mulig afgørelse om den amerikanske præsident Donald Trumps toldsatser kan også påvirke, hvis den kommer.
- Det ser mest sandsynligt ud, at toldsatserne kendes ulovlige og det kan være positivt for finansmarkederne, vurderer cheføkonom i AL Sydbank Søren Kristensen i en morgenkommentar og tilføjer:
- Omvendt kan det anspore Trump til at finde nye måder at indkræve told, ligesom det også vil trække i retning af øget udstedelse af amerikanske statsobligationer på den korte bane.
Den toneangivende tiårige danske statsobligation steg et enkelt basispoint tirsdag til 2,73 pct. og det er også niveauet ved åbningen onsdag.
Det amerikanske detailsalg for november offentliggøres kl. 14.30. Det vurderes at være dagens vigtigste nøgletal. Det ventes at stige 0,5 pct. efter at have været uændret i oktober.
.\\˙ MarketWire