Fortsat faldende oliepriser er onsdag med til at reducere inflationsbekymringerne og statsobligationsrenterne.
Ved middagstid er onsdagens indledende rentefald på den toneangivende tiårige statsobligation tiltaget, så renten nu dykker 8 basispoint til 2,85 pct.
- Olieprisen dykker, aktier stryger op og renterne falder efter nye positive meldinger fra Iran-krigen. USA skulle ifølge unavngivne kilder citeret i Axios være tæt på at nå en aftale med iranerne, der dels sætter en stopper for krigen og dels skal lede til nye forhandlinger om det iranske atomprogram, skriver Vellivs chefstrateg Frederik Romedahl Poulsen i en kommentar og tilføjer:
- Til gengæld vil USA frigive indefrosne iranske finansielle aktiver. Og endnu vigtigere: Hormuz-strædet kan igen åbnes op for trafik. Amerikanerne afventer nu et modsvar fra iranerne på et 14-punkters memorandum inden for de næste 48 timer.
Prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, falder 6,2 pct. til 103 dollar omkring middagstid.
Udover faldende oliepriser har obligationsinvestorerne også fået et par nøgletal fra eurozonen i form af endelige PMI-data fra Tyskland og fra eurozonen.
Fra eurozonen er der også producentpriser, der steg mere end ventet i marts.
På årsbasis steg producentpriser ne med 2,1 pct. mod konsensusforventninger om en stigning på 1,8 pct. ifølge Bloomberg News.
Fra USA venter også forløberen for fredagens vigtige arbejdsmarkedsrapport, ADP-jobrapporten.
.\\˙ MarketWire