08. maj 2026 kl. 09:35
49 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Marginale udsving i venten på amerikansk jobrapport

Obligationer/middag: Marginale udsving i venten på amerikansk jobrapport

Fredagens indledende rentestigninger på det danske obligationsmarked, hvor fornyet uro i Mellemøsten er i fokus, sendes ved middagstid marginalt tilbage.

Renten på den tiårige danske statsobligation steg efter åbning med 3 basispoint til 2,85 pct., men ved middagstid ligger renten i 2,84 pct.

Over ugen er renten faldet fra 2,90 pct.

Senere fredag er den amerikanske jobrapport for april i fokus. Den står dog fortsat i skyggen af krigen i Mellemøsten.

- Den geopolitiske risikopræmie er igen kommet øverst på dagsordenen, efter at tre amerikanske flådefartøjer kom under angreb torsdag aften i Hormuzstrædet og gennemførte gengældelsesangreb mod iranske mål. Markederne reagerede prompte med en stigning i olieprisen, højere renter og et tilbagefald på aktiemarkederne, konstaterer Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea, i bankens morgenrapport.

Når det kommer til den amerikanske jobrapport, venter økonomer ifølge Bloomberg News, at der blev skabt bare 65.000 arbejdspladser uden for landbruget i april mod 178.000 måneden før.

Og er det tilfældet, vil det ifølge Jan Størup Nielsen understøtte forventninger om, at den amerikanske centralbank vil være meget tilbageholdende med at hæve renten trods høj inflation.

Der kommer fredag også forbrugertillidsmåling fra University of Michigan. Den ventes at vise et fald til 49,5 i maj fra 49,8 i april og dermed afspejle, at forbrugerne er blevet mere pessimistiske. 50 er det neutrale niveau i undersøgelsen.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 292 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig