05. feb. 2024 kl. 12:27
136 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer: Opdriften i renterne er intakt

Renterne fortsætter mandag middag opturen, som for alvor satte ind efter offentliggørelsen fredag eftermiddag den særdeles stærke og overraskende amerikanske jobrapport for januar.

Mandag middag ligger renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation i 2,45 pct., som er 4 basispoint højere end lukkeniveauet fredag, hvor renten steg 8 basispoint.

Siden har handlerne får en lille sæt europæiske nøgletal.

Den tyske eksport faldt i december med 4,6 pct., viser tal offentliggjort mandag morgen. Det var en noget kraftigere modvind, end økonomer adspurgt af Bloomberg News havde ventet. Her lød forventningen på minus 2,8 pct.

Også importen faldt mere end ventet i december, mens handelsoverskuddet på 22,2 mia. euro var højere end estimeret.

Siden viste nye data, at producentpriserne i eurozonen på årsbasis faldt 10,6 pct., hvilket var en anelse mere end det ventede fald på 10,5 pct. På månedsbasis var der tale om et fald på 0,8 pct., hvilket var lig forventningerne ifølge estimater fra Bloomberg News.

I november 2023 faldt producentpriserne 8,8 pct. på årsbasis og det månedlige fald var på 0,3 pct. som oplyst i den tidligere opgørelse.

Mandagens amerikanske indslag bliver blandt andet ISM-indekset for servicesektoren, der ifølge Bloomberg News ventes at stige til 52,0 i januar fra 50,5 i december.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her